Anden dag på bloggen. Løb en tur for første gang i mit nye kvarter. Det blæste en halv pelikan fra syd. Nåede kun 6 km, men mit løbeur roste mig alligevel. Og jeg blev smigret igen.

Det er torsdag og Kim Larsen har fødselsdag. Skal spille til hans fødselsdagsfest i Stefanskirken i aften, som min kære ven Thomas Høg Nørager sætter op hvert år. Jeg spiller "Vil Du Huske Mig". Når jeg lytter til Kim Larsen sænker jeg altid skuldrene - det må godt bare være medrivende, bevægende og sjovt. Det er så befriende at give sig hen til hans sange. Og synge af karsken bælg som han gjorde. Så det glæder jeg mig til.

Hjemmesiden er næsten færdig. Der er en masse småting, som min kære hjemmesidedesigner, ven og kollega fra Bissesvinet - Henrik Pultz Melbye - retter til i disse dage. Det minder mig om at færdiggøre et album. Men det blev jeg også mindet om for nyligt da jeg sleb gulvene i min nye lejlighed. Så måske minder det mig bare om at færdiggøre ting. Og om min perverse pertentlighed, der altid lusker sig ind lige før lukketid, så jeg må holde åbent hele natten.

Jeg kommer til at tænke på min gamle matematik- og idrætslærer Ole Zachau. Udover at lære mig at regne og at spille golf (hvilket vi gjorde oppe på fodboldbanerne i idrætstimerne, fordi Ole elskede golf) lærte han mig også at spurte helt til stregen. Engang til idræt skulle vi løbe 100 meter løb. Og det var selvfølgelig Turbo-Jesper der vandt, men jeg var faktisk ret godt med. Af en eller anden grund havde jeg sat mig for at stoppe ved målstregen, hvor Ole stod og tog tid på os. Med det resultat at jeg måtte bremse lidt op inden målstregen. Og det vinder man jo ikke 100 meter løb af. Det syntes Ole var sjovt, kan jeg huske. Underligt minde.