Traumecentret

Ah de døde unge mennesker  
Gid de ville have levet længere

‍

Lyset forsvinder
Jeg sidder indendøre
Hele dagen har jeg tænkt på at gå ud
I det gode vejr
Sidder og læser nyheder
Fra nittentoogfyrre
Folk falder som døgnfluer
Stauning er indlagt på Bispebjerg
I teatret går “Kivfuglen”
Klokken seksten
Folk er så fulde af gode idéer

Jeg ser ud på skumringen
Hitler og Mussolini
Har militære drøftelser
Fremtiden tegner fjendtlig
Alt det jeg forestillede mig
Så tæt på
Så langt fra
Godt vi har selvmedicinering
Hold maven fin med Cascalin
Og hvis De vil have succes
Skal De bare bruge Brylcreem

Eller brug hjernen
Og gå ud i verden
Og giv den
Al din kærlighed
Al din ihærdighed
Brug prævention!
Sluk telefonen!
Knæk cancer!
Bekæmp korruptionen!
Stop forureningen!
Stop spekulationen!
Der er masser for dig at gøre
Lad være med at spørge
Hvad verden kan gøre for dig
Men hvad du kan gøre for den
Så skal vi nok få en god verdensborger
Ud af dig, min dreng

Spis din havregrød
Nu skal Far lige læse sin avis

Mørket falder
Jeg folder min avis
Og forlader omsider det lille hus
Jeg holder af al slags vejr
Så længe jeg får lov til
At trække på det lidt endnu
Folk har så mange mestrings­strategier
Og idiosynkrasier
Jeg flækker dig hvis du smasker
Men du skal vide
Det’ fordi jeg lider af misofoni

Det har været en dårlig uge
Frem vandt over AB
Og Nis Petersen stiller forslag
Om en afgift på to kroner
For alle læsere
Af skønlitterære bøger
Og dér føler jeg mig personligt ramt
I Stalingrad blir græs til
menneskefoder
Folk har en hang til det ekstreme
Men vil De ik tabe ansigt
Så brug ansigtscreme

Eller brug hjernen
Og gå ud i verden
Og giv den
Al din kærlighed
Al din ihærdighed
Brug prævention!
Sluk telefonen!
Knæk cancer!
Bekæmp korruptionen!
Stop forureningen!
Stop spekulationen!
Der er masser for dig at gøre
Lad være med at spørge
Hvad verden kan gøre for dig
Men hvad du kan gøre for den
Så skal vi nok få en sønderskudt præsident
Ud af dig, min dreng

Se om du kan tælle
Alle ligene i dagens avis
Så får du en is

‍

Det var i juni måned
På spindelvævslarvernes tid
Døden er vores publikum
En dedikeret fan af livet

Ligegyldige sejre
Ligegyldige nederlag
Stumme kommentatorer
Men kampen må genoptages

Cirklende helikoptere
En by som en myretue
Luk øjnene, min søn
Du er for ung
Til at opleve det her endnu

Det er svært at være 11
Men også svært at være 34 år
Svært at vælge sine kampe
Svært at se hvad man kæmper for

Verden vælter afsted
Som et skramlet lokomotiv
Der er så meget at se til
Ofte kigger jeg bare ud ad vinduet

Drømmer om at forsvinde
Alle burde digte i deres fritid
Ingen burde tjene på det
Vi er ikke alene
Vi tjener hinanden
Ikke døden
Ikke penge
Vi er ikke alene

:Vi er hjerteløbere
Og hinandens tjenere
Ligesom ilden
Skal vi også mestres:

Hvad var det dog der skete
Spol tilbage til øjeblikket
Blanke øjne stirrer ind i evigheden
På DR 1

I bedste sendetid
Foran hele nationen
Sammen så vi døden i øjnene
Det’ public service

Det var i juni måned
På spindelvævslarvernes tid
Træet ser dødt ud
Men bare rolig
Der er masser af liv

:Vi er hjerteløbere
Og hinandens tjenere
Ligesom ilden
Skal vi også mestres:

‍

Det’ den tid på året
Hvor de gule blade falder
Og de nøgne træer
Ligner udsultede kz-fanger
Naturen går sin gang  
Pligterne kalder
Man må stoppe op
Hvis man ik vil gå i ring
Men jeg bliver drevet
Uimodståeligt frem
Kloden drejer stille rundt
Og jeg driver med
Og rundt og rundt
Som en drivrem
Børnene bliver ældre
Det går så hurtigt i deres alder
Jeg selv er gået i stå
Sunket ned i mine drømme
Kom og sæt dig på skødet
Og få en godnathistorie

Herfra hvor vi står
Og falder i staver
Kan jeg kun se tilbage og
Se månen titte forsigtigt frem
Som om den var blevet bange
For jorden og vores syslerier
Med evige energier og store batterier
Masser af honnette ambitioner
Mærk livet strømme gennem dine hænder
Mærk blodet snurre i dine fingre
Bruse i dine ører
Banke i dit bryst
Dunke i dine tindinger
Det’ din tid
Der bringer dig tidender og...

Der er ingen hindbær i Hindbær­vangen
Ingen fyrretræer på Fyrrebakken
Ingen konger på Kongevejen
Bare en masse mennesker
Der danser under solen
Hyler op mod månen
Drømmer om hinanden  
Hver evige aften
Livet er et under
Intet under
At man undres

Jeg ønsker mig intet andet sted hen
End hvor jeg er
Jeg ville ønske
At jeg altid havde det sådan her
Men nogle gange længes jeg
Og længslen gør mig lang
Hvorfor længes jeg altid hen mod aften?
Er det månen der trækker i mit blod
Som tidevandets ebbe og flod?
Er det nattens stillestående stjerner
Der vinker mig til sig?

Der er ingen nem løsning
Det er det lange seje træk
Du kan ikke vinde slaget
Men du kan trække det i langdrag
Hvad er pointen med lynskak?
Lykkens gudinde er urimelig
Men hvorfor være efter hende?
Som luderen
Er hun også bare på træk
Gud er en gåde
Livet et mirakel
Verden ikke til at fatte
Sådan er det
Men bliv ikke ked af det
Du er en del af det og...

Der er ingen hindbær i Hindbær­vangen
Ingen jægere på Jægerbakken
Ingen konger på Kongevejen
Bare en masse mennesker
Der danser under solen
Hyler op mod månen
Drømmer om hinanden
Hver evige aften

Der er ingen fugle i Fuglevangen
Ingen elverfolk i Elverdammen
Ingen bjerge i Bjergskoven
Bare en masse mennesker
Der danser under solen
Hyler op mod månen
Drømmer om hinanden
Hver evige aften
Livet er et under
Intet under
At vi undres

‍

Vi er radiobiler
Vi kører rundt i cirkler
Støder ind i hinanden
Så antennerne slår gnister
Med hiv og sving
Med nød og næppe
Alle radiobiler har skrammer
På deres kølerhjelme

Vi er rustvogne
Med nedrullede kalecher
Vi er budbringere
Med hver vores depecher
Vi er i et kredsløb
Med himlen og jorden
Vi er radiobiler
Og vi kører som lyn og torden

:Og vi  kører:
Vi er spøgelsesbilister
Ja, vi kører og vi kører
Rundt i vores åbne kister
:Og det kører:
Livet suser bare forbi
Ja, vi kører og vi kører
Til vi blir vinket ind til siden

Sænk farten!
Det er tid til at vi tar ved lære
Sænk farten!
Vi’ jo dér hvor vi gerne vil være
Sænk farten!
Jeg ved at jeg har elsket før
Men baby, ikke som jeg nu elsker!

Vi er medier, babe
For det spirituelle
Når vi rammer det røde felt
Er det en del af ritualet
Jeg elsker dig
Og jeg ved du ved besked
Jeg har elsket før
Men aldrig med den form for vished

Vi er familiebilen
Jeg holder og venter
Ved godt du har brug for tid
Tid til at mærke efter
Vi har set mørket
Vi ved det er der
Og vi kan se lyset brænde
Stærkere og stærkere

:Og vi kører:
Vi er fartdjævle
Ja, vi kører og vi kører
Vi kører som død og helvede
:Og det kører:
Livet suser bare forbi
Ja, vi kører og vi kører
Til vi blir vinket ind til siden  

Sænk farten!
Det er tid til at vi tar ved lære!
Sænk farten!
Vi' jo dér hvor vi gerne vil være
Sænk farten!
Jeg ved at jeg har elsket før
Men baby, ikke som jeg nu elsker!

Sænk farten!
Det er tid til at vi tar ved lære
Sænk farten!
Vi' jo dér hvor vi gerne vil være
Sænk farten!
Hvorfor skal det altid gå så stærkt?
Årh baby
Vi er radiobiler!

‍

Jeg er virkeligt alene her
Nu begynder det at regne
Og de små blomster bøjer hovederne
Kigger ud over Østersøen
Og dens bølger af flint
Der blir slået mod hinanden
Uden gnisten nogensinde fanger an

Tror jeg så et stjerneskud
Eller var det bare en satellit?
Mennesket er ik hvad det har været
Og jeg er sletik
Kom udover gæstebogen
Alle disse krea-mennesker
Hvad har jeg egentligt imod dem?

Misunder jeg deres selvtilfredshed?
Du så det værste i mennesket
Så du det bedste?
Mødte du kærligheden?
Nåede du det?
Var det en trøst for dig
At de hvide busser var på vej?

Hvorfor er det altid så svært
At give luft for sorgen
At tale om mørket
Ved højlys dag
At se hinanden i øjnene
Og sige du god nok som du er?
Slap af
Søren Holm, Yahya, Ejnar,
Hugo, Yannis, Troels
Det var jer
Der sku ha siddet i de hvide busser

Har købt liljer
Må hanke op i mig selv
Livet føles som en drøm
Jeg vågner alene
Går ned til havet
Kravler rundt på stenene
Skriver hjem
Hvorfor så sorgrig?
Livet er godt
Så godt at det næsten gør ondt

Hvad gik galt?
Hvem stak jer?
Fortrød du det du havde gjort?
Mistede du modet?
Hvad var dit sidste ord?
Så du enden?
Fra vores lille familie
Trådte du op på den store scene
Og ind i verdenhistorien

Vi vil aldrig glemme dem
Vil vi vel?
Vil vi ik altid huske på dem der døde
Så de ikke dør helt?

Nu er det fredag aften
Og vi craver alle efter Netflix, popcorn,
Mordgåder og gys
Mens vi lever
I livsgådens uforklarlige lys

Det er fra dette bløde, flimrende lys
De hvide busser kommer
Henover Østersøens grå fjeldsider
Op til arbejdslejren
Op til porten
Jeg går dem i møde
Jeg har ventet dem
De holder stille
Og jeg stiger ind


‍

Hvor mange gange
Har jeg ikke mistet håbet
Og stirret lige ned i afgrunden
Stirret ud i mørket
Til mørket kom krybende?

Hvor mange gange
Har jeg ikke tænkt
At det ikke længere nyttede noget
Ik vidst hvad jeg lavede over­
hovedet?

Det’ luksusproblemer!
Usikkerhed, smålighed, selviskhed
Jeg ku blive ved
Det’ luksusproblemer!
Bitterhed, dårlig samvittighed
Årh jeg ku blive ved
At synke længere ned

:Luksusproblemer!:

Hvor mange gange
Har jeg ikke ligget i sengen
Og hellere ville drømme mig væk?
Væk fra denne verden
Og væk fra verdenssmerten!

Hvor mange gange
Har jeg ikke set misundeligt
På dem der ikke havde noget
Og ikke klattede deres talent
Og de gamle penge væk?

Det’ luksusproblemer!
Usikkerhed, smålighed, selviskhed
Årh jeg ku blive ved
Luksusproblemer!
Bitterhed, dårlig samvittighed
Jeg ku blive ved
At synke længere ned

:Luksusproblemer!:

Det’ luksusproblemer!
Usikkerhed, smålighed, selviskhed
Årh jeg ku blive ved
Luksusproblemer!
Bitterhed, dårlig samvittighed
Jeg ku blive ved
At sætte mig i mit eget sted

‍

Han bor på udrejsecentret
Han har ingen fremtid her
Ventetiden er hans tid
Venteværelset hans hjem
Igennem det dobbelte pigtrådshegn
Ser han menneskene udenfor ­centrene
Diskutere vuggestuenormeringer
Og han tænker:
“Det her en vuggestue
Bare med fængselsbetjente”
Verden er vild og grusom
Og de der bilder sig andet ind
Er grusommere end den

Han skal væk, væk
Og “væk” det vil sige:
“Ikke her”
Han skal bare væk
Hvor det så end er

:Habibi:
Hvor er væk?

Der hersker ro og orden på centret
Der er mad klokken otte, tolv og atten
Der er gårdture tre gange dagligt
Et kvarter til at se himlen
Og kysse jorden farvel
Han er ik kriminel
Før var han på flugt fra fortiden
Nu flygter han fra fremtiden
Tiden var aldrig på hans side
Alt hvad han ved er
At han er i live
Mere kan han ikke sige

:Habibi:
Mere kan du ikke sige

Han får besøg af folk han ik' kender
Frivillige flygtningevenner
Og han tager selfies med dem
Og beder dem photoshoppe ham ind
I den verden der er ham forment
Der er ham forment

:Habibi!:
Tag dette mit billede
Og sæt det ind foran Jellinge­­stenene

:Habibi!:
Tag dette mit billede
Og sæt det ind ved siden af
Havfruen på Langelinie

:Habibi!:
Tag dette mit billede
Og sæt det ind foran Roskilde ­Domkirken

:Habibi!:
Tag dette mit billede
Og glem mig nu ikke

‍

Ah Latifa
Jeg ser at du er kommet
I avisen igen
Det gør mig ondt at se dig
Proppet fuld af nervemedicin
En marionetdukke
Er blevet fløjet ind
For at afsige din dom
Du er blevet erklæret sindssyg
Men dine øjne
Fortæller mig noget andet

Jeg tænker tilbage
På den 21. februar 2018
Ja, jeg var i Dubai bare tre dage
Før du prøvede at ta’ flugten
Havde jeg bare vidst du var der
Havde jeg bare kendt
Til dit gidseldrama

Åh så tæt på dig
Så langt fra
Prinsesse Latifa
Jeg skammer mig
Skammer mig
Over ikke at ha gjort noget

Du elskede at springe fra himlen
Som en skydiver
Jeg ser for mig
Hvor’n du har haft
Hele verden for dine fødder
Da du dykkede fra himlen
Har du sikkert kunne se langt

Og set steder hen
Hvor du ville være en fri kvinde
Åh bare du selv havde ku bestemme
Hvor du sku lande
:Latifa!:

Latifa
Jeg ville ønske jeg var Aladdin
Og du var Jasmin
På mit flyvende tæppe
Ville jeg flyve dig væk
Og ud i friheden
Vi har ikke hørt din stemme
Siden dit nødråb
Hvad sker der?
Lever du i et guldbur
Eller en fangekælder?
Og drømmer du stadig?

Jaaaaaaaah!!

Dit navn skal være synonym
Med frihed og undertrykkelse
Dit navn skal være synonym
Med drømme og virkelighed
Dit navn skal være synonym
Med oprør og ungdom
Prinsesse Latifa
Vi skal synge dit navn
Og aldrig glemme dig
Og din frihedskamp
:Latifa!:

‍

Så kører bissebussen igen
Denne gang til arbejdslejren
I Westphalien

Hvor de døde lever
Hvor alle dage er ens
Hvor man har mistet
Evnen til at drømme
Og evnen til at mindes

Hvorfor er det altid
De bedste der dør?
Hvorfor sku du ende her min bror?

I Frøslev dyrker de nu E-sport
I Porta er SS blevet til S.G. Club
Og hvor fangerne før lå
I deres pis og lort
Bagved Hotel Kaiserhof
Under den westfalske port
Ligger der nu en rideklub

Vær hilset!
Kejser Wilhelm
Hvad står du og ruger over?
Bringer du tidender fra min bror?

Ja, det var dig der så ham sidst
Selv her fra graven
Ville han ha’ ku set dig heile
Sådan som du lige siden har gjort

Hvor underligt
At du skulle ende her min bror
Så underligt
Hvordan historien sætter sine spor

I Frøslev dyrker de nu E-sport
I Porta er SS blevet til S.G. Club
Og hvor fangerne før lå
I deres pis og lort
Bagved Hotel Kaiserhof
Under den westfalske port
Ligger der nu en rideklub

Grav 1, række 4
Hovedet vendt mod øst
Fangenummer 50519
Identificeret på baggrund af beskrivelsen
:Udtaget til repatriering:

‍

Hvem slog dig ud?
Hvem blev din banemand?
Englen med sit lyssværd
Eller Fanden og hans pumpestok?

Led du sultedøden
Blandt bjerge af guld?
Eller druknede du
I en pøl af alkohol?

Blev du mast under
De horder der kastede sig over dig?
Eller blev du en kastebold
Imellem to kulturer
To verdener?

Stod du med et ben
På hver sin side
Og så kløften åbne sig under dig?

Hyp hyp, mine damer og herrer!
Her kommer en vaskeægte præmieperker
Søn af ghettoen
Og konge af eliten
Men ik' helt herre over livet

Gangster, mønsterbryder, maskot
Fra højre til venstre
Alle elskede dig
Eller elskede at hade dig

Stjernekriger, du var ild!
Du brændte igennem
Du brændte for ilden
Du brændte dig på den
Og til sidst brændte du ud
Og stjernekrigeren blev til
et stjerneskud
Hvil i fred
Den fik du alt for lidt af
Som levende

Pissesmuk, fucking sej
Danmarksmester
Helt bersærk
Genial
I går begravede de dig
I dag synger jeg om dig
Og i morgen håber jeg
Du får lidt fred
Slut, prut, finale

Hyp hyp, mine damer og herrer!
Her kommer en vaskeægte præmieperker
Søn af ghettoen
Og konge af eliten
Men ik' helt herre over livet

Hyp hyp, mine damer og herrer!
Her kommer sensationen vi havde ventet
Sønnen af ghettoen
Og kongen af eliten
Var ik' helt herre over livet

Hyp hyp, mine damer og herrer!
Er der nogen her
Der har lyst til at ta’ ved lære?
Nogle gange er vreden
En bøn om hjælp
Og ikke en kimære

Du ville ik' tilbage til månen
For mig at se
Kom du aldrig helt ned på jorden
Brændte op i atmosfæren

Du ville ik' tilbage til månen
Skrev du
For mig at se
Kom du aldrig helt ned på jorden
Før nu
Far vel
Stjerneskud

‍

Tre georginer
Fem præstekraver
Fra en pluk-selv mark
I alle jordens farver
Hvad skal man gi’
Til en mand på hospice?

Jeg sang “Citybois”
Han lukkede sine øjne
Jeg spillede min sang
Sådan sad vi to mænd
En oldboy og en veteran
Og mindedes de gamle dage sammen

Jeg har altid været bange
For overgangene
Har altid sagt “vi ses”
I stedet for at sige farvel
Har altid stået og vinket
Til bilerne forsvandt
Vinket til jeg stod
Og vinkede for mig selv
Nu står jeg på stue 12
Med overfrakken på
Og trækker afskeden ud
Da gir han mig et kram
Og ser mig i øjnene
De er varme og fulde af lys
Og de siger:
“Tilgiv døden
Han ved ikke hvad han gør!
Ha det nu godt
Og hold dig munter!”
Det var torsdag
Han døde søndag

Jeg fik en af hans guitarer
En FG-75’er
En lille taiwaneser
Stemt på en måde
Som jeg aldrig har hørt før
Og nu sidder jeg her og klimprer

Jeg taler med hans søn
Et par uger efter
Han siger:
“Min far vil aldrig ringe til mig igen”
Hvad skal man sige
Til en mand som ik' skal møde
Sin ligemand igen?

Jeg har altid været bange
For overgangene
Har altid sagt “vi ses”
I stedet for at sige farvel
Har altid stået og vinket
Til bilerne forsvandt
Vinket til jeg stod
Og vinkede for mig selv
Nu står jeg på stue 12
Med overfrakken på
Og trækker afskeden ud
Da gir han mig et kram
Og ser mig i øjnene
De er varme og fulde af lys
Og de siger:
“Tilgiv døden
Han ved ikke hvad han gør!
Ha det nu godt
Og hold dig munter!
Håber du kan bruge den FG-75’er!”

‍

Skal du hjem en tid
Eller blir du til vi lukker?
Til månekvinden kommer ned
Med månestenen til moder
Til sidst er det kun
Det nære der tæller
Månekvinden er en nærsynet gammel stodder

Hvid i huden
Og de før så varme hænder
Er blevet kolde
Dit navn ku du ik skrive længere
Kun sashimi ville du spise
Jeg bragte havets rå kød
Til min egen månepige

Jeg blir nødt til
At få mig noget motion
Fra børneværelset talte jeg i ­
telefonen
Når jeg ik' lå ved din side
Så dig sove din medicinsøvn
“Har du næseblod, søn” spurgte du
Og jeg svarede:
“Nej mor, jeg græder kun”
Og du sagde:
“Det skal nok gå, min ven”

Og du fik mig til at grine
For selvfølgelig går livet videre
Men ik' dit mor
Lige dér blev det tydeligt
Til sidst blev du min datter
Hvem der?
Er det månekvinden
Eller doktoren der banker på vores dør?

Er der nogen
Jeg mangler at sende en hilsen?
Du bad mig opsige
Abonnementet på avisen
Som du havde holdt gennem hele livet
Men hvad skal man med Politiken
I det hinsides?

En efeu kravlede
Opad rygsøjlen
Dit hus faldt sammen
Og ned steg månekvinden
Og tog dig med op
Op i nattehimlen
Du er væk
Og her er tomt, mor
Men månestenen
Har jeg taget med mig hjem
En dag vil jeg også rejse op til månen
Og mor
Skal vi så ikke ses igen?

‍

Numre og nitter
Nogle dage er bitre
Føles som fængsel
Skydedøre uden hængsel

Jeg er træt af mig selv
Træt af min længsel
Den er herren og jeg er dens hund
Ligesom glæden er glemslens

Jeg ventede solnedgangen
Byggede slotte af sand
Jeg tror jeg er blevet bidt
Af tidens tand

Snefog, kulde og mørke dage
Vi næres af vores drømme
Som sild i lage

Mit hjerte synker i mig
Helt ned på bunden
Som aftensolen synker
Synker før skumringen

Jeg må lære at støbe i beton
Mine sandslotte sank sammen
Før natten var omme

:Der er kornmod i luften
Og et fjerndrab i vente
Verden falder sammen
Hvis vi ik' gør noget ved det
/ Hvis vi ik' holder den oppe:

Jeg troede jeg var modnet
Modnet som kornet
Der er klart til at blive høstet
Pakket eller løsnet

Det er som man ser det
Fra himlen eller jorden
Fra verdenshavene
Eller indefra fjorden

Jeg er gammel af gårde
Har ikke let til tårer
Men i disse dage
Er der meget at tænke over

:Der er kornmod i luften
Og et fjerndrab i vente
Verden falder sammen
Hvis vi ik' gør noget ved det
/ Hvis vi ik' holder den oppe:

Har du hørt om soltiderne?
Når solen står op og går ned
Lige sådan er der tider
Hvor man ser Livet i øjnene

:Der er kornmod i luften
Og et fjerndrab i vente
Verden falder sammen
Hvis vi ik' gør noget ved det
/ Hvis vi ik' holder den oppe:

Der er kornmod i luften
Og et fjerndrab i vente
:Verden falder sammen:

Der er kornmod i luften
Og et fjerndrab i vente
Verden falder sammen
Hvis vi ik' holder os oppe

‍

De sorte fugle på græsplænen
De gamle damer på golfbanen
De unge mennesker i aulaen
De ældre herrer i saunaen

Livsnyderne ude på travbanen
Også dem derude i Fristaden
Og dem der ringes op af Ældresagen
Ved de de alle skal dø?

Ja, jeg tror at de ved det
Tror godt de selv kan se det
Årh det’ så typisk mennesket
At det ved det skal dø

Men dét at vi selv ved det
Det’ der noget triumferende ved
Til sidst sætter døden trumf på
Men først kommer Livets triumftog

Alle patienterne på traumecentret
Alle de udviste på udrejsecentret
Alle dem på Danmarks Nationale Center
For Rehabilitering og Palliation

Og dem derinde i radioen
Hende botdamen inde i telefonen
Prinsen der omsider steg op på tronen
Ved de de alle skal dø?

Ja, jeg tror at de ved det
Tror godt de selv kan se problemet
Årh det’ så typisk mennesket
At det altid skal dø

Men dét at vi selv ved det
Det’ der noget triumferende ved
Til sidst sætter døden trumf på
Men først kommer Livets triumftog

Ja, dét at vi ved det
Det’ der noget triumferende ved
Til sidst sætter døden trumf på
Men her kommer Livets triumftog
Hosianna!

‍