Fredag d. 28. november udgav Bisse "Familiealbummet", som er det første i mere end to år fra hans hånd. Med sit nye orkester – bestående af Ida Urd, Nicholas Kingo, Anders Pedersen og Rune Lohse – drog han op til Silence studiet i svenske Värmland for at lytte til stilheden og musikken. På ti solrige forårsdage indspillede de albummet sammen med Jens Benz. Albummets omslag prydes af et portræt af studiets indehaver Anders Lind – og hans kat Simone.

Bisse fortæller: "Det er et selvhjælpsalbum. Om at prøve at finde hjem til sig selv, og finde fred. Det handler ikke om min egen familie, men snarere om hele den store menneskefamilie. Derfor gav det også mening at Anders kom på coveret. Jeg følte et sært slægtskab med den gamle gubbe - som om det var mig selv som ældre jeg så. Han sagde til mig: 'Man skal ikke tænke på identiteter. Man skal lytte til musikken.' Det er også det albummet handler om: at slippe fortiden, glemme fremtiden, og i stedet lytte til det der er. Musik. Sang. Liv."

Bestil albummet

Familiealbummet

11.28.2025

Familiefølelsen

Hold op med at være hellig
Glem at være klog
Det bli'r hundrede gange bedre for alle

Hold op med at være barmhjertig
Glem at være retfærdig
Folk vil huske
Hvad familiefølelse er

Hold op med at planlægge
Glem at skabe udbytte
Der vil ik' være tyve og røvere

:Vær ubekymret!:

Behøv lidt!
Ønsk mindre!
Og glem reglerne!
Og vær ubekymrede!
Som råsilke og uskåret træ

Yin & Yang

Hun hedder Eva
Og hun har sikkert gode gener
Hun er blid og så klog
Og retfærdig og kritisk
Og smuk og ærlig
Og måske også lidt woke
Og hun elsker at vandre
Elsker at dj'e
Elsker at danse og læse
Biografier om Malcolm X
Men hun er ik' hurtig
På sms

Vi gik til kirkegården
Den første dag i våren
Som var det i en roman
Og så solen synke ned
Mens vi sad
På Johannes og Adolps gravsted
Og vi snakkede om barndommen
Snakkede om verden
Snakkede om ensomhed
Og om den Queen-musical
Som jeg ikke var med i
Dengang i gymnasiet

Vi' bare venner
Den er ikke længere end det
Vi hænger ud
Og gør hvad vi nu har lyst til
Det' bare for sjov
Det' ik' seriøst
Det er casual dating
Det var det Eva sagde
Og jeg gav hende ret
Uden helt at tage det ind

Vi gik til det røde hav
Ledte efter Louis Pios grav
Som hun aldrig havde set
Og vi fandt Ritts sten
Og jeg fortalte
Om dengang jeg var i praktik
Hos hende
Og om den folkeskoleklasse
Der råbte efter mig og Ritt
Og fik mig til at rødme
Og Eva hun smilte
Men jeg fik hende ik' til at grine

Og vi gik ud at spise
Og jeg ville gi' middagen
Men det fik jeg ik' lov til
Ved ik' om det' feminisme
Eller bare en måde at sige
At hun godt kan selv
Og jeg sendte hende en sælhund
Og hun sendte mig et pindsvin
Og jeg svarede med en sol og et kram
Og hun svarede med ingenting
Og nu tænker jeg på
Om hun er ordblind

Vi' bare venner...

I morgen skal vi bowle
Og måske lægge en blomst
Ved Den Franske Skole
Det' 80 år
At 115 mennesker døde
I det største angreb
Under krigen
Og måske kan jeg imponere
Eva med min paratviden
Og at lægge en blomst
For de stakkels børn
Gi'r vel også nogle point

Hun er klimarådgiver inde i kommunen
Og dér mødes vores veje igen
For jeg var med i Miljørådet
På Kirke Såby skole i 1999
Og vi er begge veganere
For det meste
Og hun går i SATS
Og jeg Puregym
Og hun skriver ik' så tit
Men er hun ik' bare yin
Og jeg er yang?

Vi' bare venner
Den er ikke længere end det
Jeg ved det
Vi hænger ud
Og gør hvad vi nu har lyst til
Det' bare for sjov
Det' ik' seriøst
Men hey!
Det da' sådan det skal være
Lad os nu se hvad der sker
Det er jo set før
At man får følelser
Årh Eva!

:Årh Eva
Ved du hvad dit navn betyder
Ved du det?:

Det betyder livgivende

Her

Hvorfor skinner solen?
Hvorfor spirer træet?
Hvorfor synger fuglen?
Når det hele kan være lige meget

Hvorfor knejser bjerget?
Hvorfor blomstrer engen?
Hvorfor klukker bækken?
Mens vi venter på vinteren

Det ' det liv vi har
Det' det liv vi fik
Det' ikke op til os
At tænke på hvad der vil ske

Det' det liv vi har
Det' det livet er
Vi' født til at elske
Født til at danse
Født til at være
Her

Hvorfor bruser havet?
Hvorfor blæser vinden?
Hvorfor dufter syrenen?
Mens vi venter på skumringen

Hvorfor leger barnet?
Hvorfor ler den kloge?
Hvorfor mildnes oldingen?
Under tidens tunge åg

Det ' det liv vi har
Det' det liv vi fik
Det' ikke op til os
At tænke på hvad der vil ske

Det' det liv vi har
Det' det livet er
Vi' født til at elske
Født til at danse
Født til at være
Her

Inkognito

Sov til klokken 9
Blev liggende til klokken 12
Det' mandag
Spiser chips
Går inkognito
Og stener bold

Prøver ik' at dømme
Prøver ik' at drømme
Prøver bare at lytte
Prøver bare at nyde det
Prøver bare være
Bare trække vejret
Det' svært
Og pligtspøgelset gør det værre

Og dér er stemmen
Og her er jeg
Der lytter til den
Men den er ik' mig
Nej!
Den er min lille ven
Der trak mig ned
Siden dengang jeg var knægt

Ved ik' hvor jeg skal hen
Har glemt hvor'n jeg skriver sange
Ta'r et skridt ad gangen
Skubber noget pap rundt
Med mine klitdrenge

Læser selvhjælpsbøger
Laozi, Ekchart Tolle og Alice Miller
Går ud i verden med et åbent sind
Men jeg bli'r ved med
At låse mig selv inde

Prøver ik' at dømme
Prøver ik' at drømme
Prøver bare at lytte
Prøver bare at nyde det
Prøver bare være
Bare trække vejret
Det' svært
Og pligtspøgelset gør det værre

Og dér er stemmen
Og her er jeg
Der lytter til den
Men den er ik' mig
Nej!
Den er min lille ven
Der trak mig ned
Siden dengang jeg var knægt

Solhilsen

Jeg klamrede mig til fortidens milepæle
Som en pælesidder sad jeg med ondt i røven
Og ondt af mig selv
Med tiden tørrede jeg langsomt ind
Til en begmand
Der ikke ville se
Tingenes realitet

Acceptér
Tingene som de er
Eller du bli'r skør!

En dag bankede virkeligheden på døren
Ja, døren blev sparket ind af Ordensmagten
Tak min ven
Skal ikke længere lukke den dør igen
Den har været lukket i alt for længe
Fremover er der døgnåbent
Velkommen til mit sadhana
7-Eleven!

Uuuuuh det' ikke nemt
At vade i livets ebbe og flod
Men hvorfor samle på det vraggods
Som en dag
Vil drive ud?
Det vil drive ud

Jeg hilser min sol hver eneste morgen
Jeg omfavner vreden
Og dens søster sorgen
Jeg skal helt ud af mit mindset
Helt holde op med at tænke
Jeg skal bare ud
Og frem til her og nu

Jeg var en søgende sjæl
Der blev ved med at lede
Som en borebisse
Gravede jeg mig lige lukt ned på stedet
Med tiden gik pandelampen ud
Og til sidst blev jeg nødt til at sætte mig ned
I mørket

Og heureka!
Det var her jeg omsider
Fandt min fred!

Uuuuuh det' ikke nemt...

Jeg hilser min sol hver eneste morgen
Jeg omfavner vreden
Og dens søster sorgen
Jeg skal helt ud af mit mindset
Helt holde op med at tænke
Jeg skal bare ud
Og frem til her og nu
Og dyrke min solgud
Er I klar til Gud derude?!
Her og nu

Strike

Hvilken lykke overgik mig
Vi gik sammen hjem og lavede myntete
Og vi snakkede

Senere gik vi ind i sengen
Og jeg gik ned på hende
Og hun smilede
Og grinede

Og vi elskede
Og natten sitrede
Og vores kroppe funklede
Som hvide svaner i rummet
Og alting åndede
Alting levede

Nu' hun gået ud af døren
Ved ik' hvornår jeg får hende
At se igen
Bli'r det nogensinde?

Solen synker langsomt ned
Forårsblæsten rusker i træerne
Og himlen blåner let
Og jorden skråner let
Og jeg dåner lidt

For jeg mærker alt levende
Byen og lydene
Vinden og lysene
Fuglene og skyerne
Og jeg mærker jeg er levende
Jeg er levende
Jeg er alt levende
Og du er livgivende

Vi er levende
Vi er livgivende

Salamander

Løb en tur for første gang
I mit nye kvarter
Ser ud til at jeg må krydse kirkegården igen
Om ik' for at komme til børnehaven
Så bare for at komme til

Dagen og vejen

Hele mit liv har forandret sig

Jeg ved ik' længere hvem jeg er

Jeg forlod min hule

Krøb ud i solen

Blev et sårbart bytte

Gik fra sær snegl
Til følsom salamander

Det' okay at være ked af det
Det' okay at føle sig forkert
Det' okay at man ik' altid er
Den man gerne vil være
Det' okay at man ik' altid er taknemlig
Det' okay at ha' det svært

Det' okay at følelserne er blandede
:Det' helt som det skal være:

Du' helt okay

Som du er

Du' helt okay

Lille salamander

Jeg var fuld af dunkle følelser

Jeg blev bange for mig selv

Jeg begyndte til psykolog

Han sagde:
"Det virker som om du gerne vil finde hjem"
Pludselig begyndte jeg at græde

Foran den fremmede mand

Har aldrig haft let til tårer

Nu græd jeg bare uden nogen grund

Græd snot

Det gjorde ik' rigtigt ondt

Græd bare

Og det mærkelige var
Det føltes godt

Det' okay at være bange
Det' okay at ha' det hårdt

Det' okay at nætterne nogle gange føles lange
Det' helt okay at komme til kort

Det' okay at man ik' altid er taknemlig
Det' okay at ha' det svært

Det' okay at følelserne er blandede
:Det' helt som det skal være:

Du' helt okay

Som du er

Du' helt okay

Lille salamander

Tøffelhelt

Det' november
Der køres med salt på Hønsebroen
Årets første nattefrost
Togene ruller mig i søvn

Jeg er gæst
Er begyndt at rejse let
Venter ik' på noget
Der' fri bane og frit lejde

Alle de ting jeg skulle nå
Jeg pressede hårdt på
Ville det så meget
Til sidst vendte det sig mod mig
Jeg ånder lettet op
Griner af det hele
Herregud!
Hvad var det egentligt at jeg ville?
Og hvad var det jeg skulle nå?

Mums filibaba!
Jeg tager for mig af livets retter
Det sure med det søde
De hvide dværge med de supermassive røde

Klokken ringer ind
Jeg ringer med den
Går i selvsving
Gi'r en omgang
Guderne skal vide
At i dette øjeblik
Er det bare møgfedt at være i live

Alle de ting jeg skulle nå...

Hey!
Det sku' vi da ta' at gøre noget mere
Ik' dissekere
Men bare levere
Noget højkvalitets content
Til vores personlige platforme
Og brugervenlige medier
Eller

Fuldkomne Dage

Græsmarker og et himmelsk lys
Lange baner og for enden store mål
Der spilles bold på Kløvermarken
De drenge og de piger
De' stærke
De' fulde af ideer
De' fremtiden uden at vide det

Jeg var dem engang
For kort tid siden
Nu står jeg her
På den anden side
På tilskuerrækkerne
Og det gør mig glad at se
At bolden stadig ruller
Og ungdommen buldrer afsted
Med de glidende tacklingers ihærdighed

Tankerne de driver
Ubevidst rundt  
Som kvæg på græs
Som bolden derude på Kløvermarken
Som hunde i et spil kegler
Altid ude på ulykker
En sværm af græshopper
En sand landeplage

:Jeg gør plads til de fuldkomne dage:
Jeg gi'r efter for hvad der måtte komme
Jeg gi'r efter for hvad der' tilbage

Og troldbjørnen Peregil
Løber rundt i dragens miner
Han vogter min nattesøvn
Jeg sover på hans sofa

Jeg drømte om hæder og ære
Om røgelse og myrraskær
Om 700 jomfruer
Var de virkeligt mine drømme værd?
Nogle ville sige ja
Jeg siger:
Lad os ikke drømme mere
:Lad os bare være!:
Ja!

Jeg var guldgraver
Nu lægger jeg skovlen bag mig
Guldfeberen skal ikke længere ha' mig
Dragesygen ik' få lov at ta' mig
Jeg siger:
Lad os ikke drømme mere!
:Lad os bare være!:
Ja!


Jeg gør plads til de fuldkomne dage...

Stilhedens Hus

Jeg så en elg i dag
Og jeg tænkte på dig
Mest af alt så jeg kun dens skygge
Inden den hurtigt løb fra mig
Den lignede en hest
Bare med rundere
Mere kvindelige former
Vi spillede rollespil i går
Og Kingodyret var Hitler
Pedersen en dårlig fascist
Og Runestenen havde regnet den ud
Men tav stille
Og ingen blev kede af det
Som du sagde vi ville
Du sku' opleve hvor søde folk er heroppe

Jeg holder skansen
Vi holder skansen
Til den dag du kommer

Nissen havde fødselsdag
Og han fik en prinsessetærte
Og Urd leger kat med Benny
Og Mips bager boller
Og Benz kører BMX rundt i sine konsoller
Der' et højtryk over dalen
En helt særlig stemning
Jeg badede nøgen i søen
Som om det allerede er sommer
Og stjernehimlen bli'r så stor
Når Tunnelbanen lukker
Du sku' se hvor'n halvmånen nejer og bukker

Jeg holder skansen...

Alt står i azimut
Her er ingen selvophøjere
I Stilhedens Hus
Laver vi løjsere
Vores løjer
Spiller pool, killer, dart
Og ærer den dansende Shiva
Synger surtrømningsviser
Og jeg skal ik' kommandere
Ikke kontrollere
Ik' gøre mig til dommer
Bare gøre som Philemon Arthur
Ikke tænke på identiteter
Du sku' se hvad der så sker

Jeg holder skansen...

Kingo siger jeg skal slappe af
Han er sikker på du kommer
Ved ik' helt om har har ret
Kan ik' afkode dine signaler
Og det ville næsten også føles for stort
At sige de tre ord som jeg fornægter
Det gør godt at bo her
I klosteret hvor vi lever
Som velnærede tiggermunke- og nonner

Jeg holder skansen
Vi holder skansen
Til den dag du kommer

Jeg holder skansen
Vi holder skansen
Selv hvis du aldrig kommer